Far!

Vores søn er begyndt at sige en del ord! Altså han er nok ikke lige den hurtigste snakker, men nu kommer det stille og roligt – og til trods for manglende ord, så kniber det aldrig for den lille diktator med at styre slagets gang.

Han skal nok får sin vilje igennem, enten på den ene (charme) eller den anden (tårer) måde. Efter 19 måneder hjemme med mig, var det så vel på sin plads, at mor snart kom på banen…MEN det nægter barnet konsekvent – spørger jeg ham, om han kunne tænke sig at sige “mor”, så griner han fjollet af mig og løber væk! Men til gengæld, så har han da naturligvis fundet ud af at sige FAR… Højt, klart og tydeligt og gerne hele tiden.

Magtbalancen er endnu en gang sat på plads, det kan godt være, jeg er en meget sød mor, men ham farmand – ham kan man altså ikke slå af pinden;-) Og selvom det er med en lille snert af misundelse, så er det jo fantastisk. At se de to “drenge” lege og hygge sig og knægten storme hen til døren, så snart den åbnes og far træder ind. Kærligheden vil ingen ende tage.

Far - Jeg elsker far!
Far – Jeg elsker far!
Vis knapper
Gem knapper