Op til 60% rabat på kvalitetsbørnetøj!
Gode tilbud på legetøj og babyudstyr hos Babygear.dk

Meningen med livet

Det lyder måske lige langhåret nok, men tanken går egentligt på noget mere overordnet – nemlig indretningen af den vestlige verdens samfund.

Det kan godt være, jeg efter tre års barsel er en smule fatsvag, men det giver simpelthen bare ikke mening for mig. Naturligvis kommer denne tanke, fordi vi på hjemmefronten synes, at far er væk lidt rigeligt. Og det ønsker hverken han eller vi, men på den anden side, kan det heller ikke være anderledes – listen af absurde udgifter falder jo ikke ligefrem, når man vælger at forøge flokken.

Og det er her det bliver fjollet… Hvorfor er det, at karrieren ofte peaker lige præcis i samme fase, som vi får vores børn. Det giver et afsavn fra begge sider, men virker samtidig som et uløseligt problem, da de hersens penge er livsnødvendige.

Men forklar lige det til en 3 årig der bare gerne vil have, det er weekend og at far ikke behøver at tage afsted. Og hvis I kan forklare det, så min treårige kan forstå det, så må I også gerne forklare mig det, for jeg synes – helt barnligt og meget primitivt – at det er fuldstændig latterligt!

Meningen med livet
Meningen med livet
Vis knapper
Gem knapper