Op til 50% rabat på kvalitetsbørnetøj!
Store rabatter på legetøj, møbler og børnetøj HER

VIL SELV!!!

Over natten er denne lille bitte – tilsyneladende uskyldige sætning – blevet Storebrors yndlingssætning! Og det lyder måske meget tilforladeligt, men udfordringen er, at en dreng på 2 år bestemt ikke kan det hele selv.. Det er han bare mildest talt ikke enig i!!

I Danmark hedder alderen omkring de 2 år for trodsalder eller mere “politisk korrekt” selvstændighedsalderen..! På engelsk hedder den the terrible twos.

Det kan man så lige tænke lidt over! Noget siger mig, at de fleste der har haft/har/har oplevet en toårig midt i en – lad os kalde det selvstændighedsudfoldelse, nok med rimelig stor sandsynlighed vil tænke, at den der engelske etikette måske rammer meget godt!!

For lad os kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade – og til visse tider passer dette udtryk mere end perfekt på en toårig i udbrud.

Det er som de små søde nuttede bamser i Gremlings filmene. De er de mest søde og skønne væsner størstedelen af tiden, men den mindste “dråbe vand” og så bliver de til små djævle.

Det meste af tiden, er det heldigvis ikke sådan og Storebror er en glad og harmonisk dreng (siger moderen), men jeg skal da lige love for, at det på et splitsekund kan blive ændret til at hele verdenen falder sammen.

Og det er næsten som med en kvinde (sorry!!) – man kan IKKE regne ud, hvornår det kommer – forventningen om at alt er i skønneste orden, kan hurtigt blive brudt!’

Vil selv!
Vil selv!
Vis knapper
Gem knapper