Graviditetshormoner

Hmm hvordan skal jeg lige vinkle denne uden at udlevere mig selv fuldstændigt?!

Hvis den fulde sandhed skal frem, så er det nok ikke lige muligt i denne omgang. Jeg husker da godt de der hormoner fra første graviditet, men jeg må også ærligt indrømme, at det er vand i forhold til denne gang. De kommer simpelthen væltende ind i store skyller og hvis livet bare skulle være en lille smule fair, så burde min mand have en tsunamiadvarselslampe, så han vidste, at nu gjaldt det om at smide alt og løbe så hurtigt som muligt! Men sådan fungerer det bare ikke helt, for de kommer uden advarsel og selv når alt virker roligt, så sniger det sig ind.

Jeg har faktisk ofte en smule ondt af ham, for i forvejen kan det være svært nok at navigere i en kvindes følelsesregister, men lige nu virker hverken kompas, Google maps eller gode gamle vejkort – jeg er udenfor rækkevidde.

Et af de nyeste eksempler er, at vi så Narcos på Netflix (som jeg selv havde indvilget i at se) og da der pludselig bliver slået et barn ihjel, stikker jeg i at hyle over det og tager den lige skridtet videre ved at blive sur over, hvorfor vi overhovedet skulle se den serie?!

Jeg må prise mig lykkelig for, jeg har en mand, som er god til at smile sødt af mig (og indvendigt nok lige tælle til 100) og utroligt nok har han da ikke søgt om skilsmisse endnu – men måske skal jeg overveje, hvorfor der pludselig er lidt flere forretningsrejser 😉