Mere om pseudotvillinger

Jeg har skrevet om det før, men nu kommer der lidt flere tanker. Det fyldte rigtig meget for mig, da jeg var gravid at vi fik to børn så tæt på hinanden – kunne vi klare det?!

Da ungerne var mindre, har jeg skrevet om fordele og ulemper ved pseudotvillinger og der er mange af begge dele.

Vi havde bestemt ikke planlagt, at skulle have børn så tæt, men nu… Ja nu synes jeg, det er det mest geniale, vi på bedste “UPS-manér” er endt med.

For jo det er da stadig mega hårdt og jeg kan rigtig meget savne at have mere alenetid med den store. Men det overtrumfes fuldstændig af at se, hvordan de to for hver dag har mere og mere glæde af hinanden og hvordan de har et helt særligt bånd, som ingen af os kan bryde.

Lige nu er de dog to meget forskellige steder i deres udvikling, så det kan godt være en anelse op ad bakke i det Storebror godt kan lide at bygge ting, sætte biler på række og læser bøger, mens Lillebror helst bare vil ødelægge ting, tage bilerne ud af rækken og æde eller kaste med bøgerne.

Men vi ser det også… De små uvurderlige øjeblikke, hvor de leger sammen, griner, sender hinanden blikke eller bare giver en god krammer, hvis der skulle være behov for det.

Og de små øjeblikke bliver der flere og flere af og pludselig en dag har vi to store drenge, som kan lege sammen, mens mor og far rent faktisk sætter sig ned (lad mig venligst blive i min illusion om, at det rent faktisk sker:-)).