Op til 50% rabat på kvalitetsbørnetøj!
Store rabatter på legetøj, møbler og børnetøj HER

Plukveer…

Hvor meget skal man passe på sig selv, når man er gravid? Mit udgangspunkt har været – det samme som før jeg blev gravid! Hvis nogle så har sagt, jeg lige skulle slappe lidt af, så har øjnene på det nærmeste trillet ud af hovedet på mig og i bedste Ally McBeal stil har jeg i mit indre forestillet mig, at deres hoveder voksede helt vildt!

Så tempoet er, som det altid er – højt! Men når man så pludselig i uge 24 har to nætter med ondt i maven og mange plukveer, så går det ligesom op for en (læs: mig), at det her sgu ikke er for sjov og at der nok er noget om snakken med at passe lidt på sig selv. Jeg kan uden overdrivelse også sige, at det ikke indbringer roser fra hverken læge, mand eller andre og jeg har heller ikke modtaget nogle medaljer!!

Så selvom der stadig er gang i den, så er jeg blevet meget mere bevidst om, hvornår det måske lige er på tide at skrue lidt ned for tempoet – denne uge har blandt andet stået i take-away’ens tegn og en søndag eftermiddag ALENE hjemme mens mand og barn hyggede sig sammen… Og det var faktisk slet ikke så slemt, så nu er det bare at holde fast 😉

Gravid kvinde - plukveer
Gravid kvinde – plukveer
Vis knapper
Gem knapper