Kørekort og optagelseskrav

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår, hvordan verden er skruet sammen. Hvis man vil køre bil skal man have et kørekort, hvis man vil optages på en bestemt uddannelse kræver det, at man opfylder kravene til det for forhåbentligt at sikre, at man kan klare studiet og for at få et arbejde skal man igennem samtaler for at klargøre, om man er egnet. MEN hvis man vil have et barn, ja så kan man bare beslutte det og ellers sætte i værk. Jeg er helt med på, at sådan er naturen bare indrettet, men her 20 måneder (+9 måneder i maven) efter, jeg selv har “sat i værk”, så kan det undre mig…

At der ikke skal tages kørekort eller stilles nogle optagelseskrav til titlen som mor og far. For vores udgangspunkt er naturligvis, at vi gør alt det bedste, vi ved.. Men i virkeligheden ved vi jo ikke ret meget og der stilles hele tiden nye og andre “krav”, vi skal konstant være omstillingsparate. Ubetinget kærlighed vil gå igen hele vejen igennem, men hvor det først handlede mest om mad og bleskift sker der nu radikale ændringer. Vi skal navigere i opdragelse og grænser – på en måde så barnet selvfølgelig stadig har sin frihed. Samtidig skal vi allerede til at acceptere at slippe barnet og give det plads til at lave sine egne fejl og så skal vi indse, at vi ikke altid kan pakke det ind i vat, for med den verden, vi lever i, så er lidt hård hud hist og her altså en nødvendighed.

Det er svært synes jeg, rigtig svært!! Jeg har bestemt ikke nogen opskrift og tvivlen om hvor vidt, jeg gør det rigtigt, sidder altid på den ene skulder, som den lille røde djævel og det med IKKE at pakke ind i vat mestrer jeg virkelig dårligt!! Men jeg øver mig hele tiden og håber, at det lille menneske vil tilgive mig mine fejl – for dem er der helt sikkert en del af.