Seks måneder

Det er lidt en milepæl! Lillebror er blevet et halvt år og det blev fejret med kage, oppyntning og gaver til Storebror. Tænk at vi er kommet hertil og hverdagen er blevet normal, det trængte vi til.

Samtidig er det også lidt vemodigt. For kors hvor bliver de små hurtigt store. Pludselig er vi startet på skemad og han ruller derudaf, som om han aldrig havde bestilt andet. Så jeg sidder i mit stille sind og glæder mig på den ene side, mens den anden del af mig piver, for jeg er slet ikke klar til, de begge bliver så store.

Det at have små børn er vel egentligt det, der kan splitte mine følelser mest. For på den ene side, så vil jeg have, de bare skal blive ved med at være mine søde små drenge og på den anden side, så er der også dage, hvor jeg bare glæder mig til, de kan klare sig selv og jeg rent faktisk kan få en pause der bare er lidt længere end Lillebrors lur.

Men i det store hele så nyder jeg det helt sikkert mest – at se de to blive store og lære nye ting og at se den kærlighed de har til hinanden, det er helt unikt.