Tis…

Seriøst… Efter at have gået hjemme med min søn i nu 17 måneder og brugt de fleste vågne (og til tider også sovende) stunder på at opfylde den lille diktators befalinger, så er hans første ord – udover hej, halløj og a-det – TIS!!!

WHAT…Jeg har på bedste vis forsøgt at indoktrinere ham ved at sige mor, hver gang lejligheden bød sig men nej nej!!

Til hans forsvar skal det dog lige tilføjes, at jeg er gravid med Lillebror og det har sat min i forvejen underdimensionerede blære på et usandsynligt overarbejde, så sætningen “mor skal lige tisse” er en velkendt frase i en dagligdag hvor tisseture foregår for åben dør og ofte med enten sønnike en bog eller et stykke legetøj på skødet.

Så jeg går ud fra, jeg må væbne mig med tålmodighed til det lille ord en dag rammer hans læber. Indtil da har jeg lært, at jeg til Lillebror vil bruge sætningen “mor skal lige på det lille hus”, for hvis knægtene ikke kan sige mor, så er hus trods alt bedre end tis…