Den evige vuggestuestart
Jeg bliver hele tiden klogere i det her forældrehalløj… Og tænker, at det nok er meget godt, man ikke ved det hele, inden man vælger at få børn, for det er ikke altid en dans på roser.
Vi har lige været ramt af sygdom igen… igen… Denne gang formåede Storebror at tage både Lillebror og far med i faldet, så det har da lidt været en drøj uge og Lillebror er stadig syg.
Og det er her den evige vuggestuestart kommer i spil. For når man først har kørt den lille pode ind i vuggestuen, så har man jo en ide om, at så er den klaret… Men næh nej!
For hver gang der har været ferie eller sygdom, så er det som om, Storebror lige skal køres ind igen! Det er selvfølgelig ikke det samme, som aller første gang, men han er alligevel tilbage i ikke at være super lykkelig, når vi afleverer ham om morgenen. Som regel tager det kun nogle dage..
Men alligevel!
Det er nok til at få den evigt dårlige samvittighed i spil – men efter nogle dage afsted, så forsvinder den heldigvis. Storebror og ikke mindst forældrene er henrykte for den helt fantastiske vuggestue.
Så nu håber vi, at Storebror kan være afsted lige lidt mere end en uge, før han atter tager en tur!