Op til 50% rabat på kvalitetsbørnetøj!
Store rabatter på legetøj, møbler og børnetøj HER

To en halv måned gammel: Tid til første bad

At bade sit barn blev pludselig en helt følelsesladet begivenhed og der blev taget billeder, som om barnet var den første mand på månen.

Men pludselig er det alle de små ting, som fylder så meget. De små helt almindelige ting, som vi normalt ikke tænker over.

To måneder gammel var Lillebror inden han kom på legetæppet, fik sin første tur i barnevognen og var en helt normal del af vores lille familie.

To måneder gammel inden han endelig kunne få lov til at “styre slagets gang”. Nu spiser, sover og skider han akkurat ligesom det passer ham – og uanset om man har nået at give ham en ny ble på eller ej!!! Han er nådesløs og jeg elsker det, for det er jo sådan det skal være ikke?! De små poder er sat i verden for, at vi skal følge dem og ikke omvendt.

To en halv måned gammel var arret fra operationen endelig helet så meget, så han også kunne komme i bad i bad. Åh jo en lille tåre flød – tænk at være nået hertil.

Alle de små ting som vi tager for givet – eller måske helt glemmer at tænke over og værdsætte. Jeg gør det også selv og det er egentligt trist, at der skal noget så alvorligt til, før man husker at nyde selv de små ting.. Og sige pyt.. Og nyde tid og sted lige der hvor vi er!!

Jeg prøver bestemt ikke at romantisere at at have to små børn, men jeg øver mig hver dag i at tage udgangspunkt i alt det positive og huske på de gode og glade ting i stedet for at bruge tiden på ting, jeg alligevel ikke kan ændre på.

Det lykkes bestemt ikke altid – men så prøver jeg bare igen, det er okay fejle, så længe man ikke giver op.

Tid til første bad
Tid til første bad
Vis knapper
Gem knapper