Kunsten at dele

Åh det er så svært.. Det der med at dele!! Når Lillebror bare lige skal holde den ene lille bitte LEGOmand (en ud af ALT for meget LEGO og der er i øvrigt to af dem). Og når det i løbet af ingen tid næsten kan ødelægge Storebrors morgen, for det er lige godt for meget af det gode..

Og så alligevel ikke.. For efter at have fået LEGOmanden igen (Lillebror er jo ligeglad og forældrene vil gerne have en god mandag morgen), så starter kampen mellem Storebrors engel og djævel. For han står der på sine små søde fødder og tripper og snakker med sig selv og holder skarpt øje med Lillebror. Er lige ved næsten at give Lillebror LEGOmanden, for han vil så gerne være den gode Storebror.

Men det blev ikke i dag Lillebror kom til at lege med LEGOmanden.. Og det er faktisk helt ok! Ikke fordi jeg ikke gerne vil have mit barn deler, men fordi han kun er 2 år og jeg faktisk slet ikke kan forvente, at han kan finde ud af at dele (det har jeg læst mig til)! Så bare det at han overvejer det og har ideen om, at det nok ville være en god ide at dele er et godt udgangspunkt.. Og empati har Storebror masser af, så det skal nok komme.

Så vi tager resten derfra og nyder, at mandag morgen blev en stille en af slagsen, hvor dem der skulle ud af døren kom afsted med smil på læben.