Op til 50% rabat på kvalitetsbørnetøj!
Store rabatter på legetøj, møbler og børnetøj HER

Lidt træt..

Her kunne det meget vel være ungerne, jeg taler om, men i det her tilfælde er det mig selv – mor er træt!

Lillebror mener for det meste, at det er bedst kun at sove 2-2,5 time ad gangen om natten! Og nej han vågner ikke for at få en sut og putte sig igen, han VIL have mad!!

Lillebror er ellers en meget rolig og tålmodig baby, men giv ham sutten i stedet for brystet og og et vræl af format bryder ud!

Det er ikke til diskussion og endnu en gang, bliver jeg mindet om, at jeg er den tro (og underbetalte) tjener for mine unger 24 timer i døgnet.

Egentligt kan jeg ikke forstå, at Arbejdstilsynet i Danmark har godkendt det at være mor. Hvad skete der med hviletidsbestemmelser, arbejdstimer pr. uge, lønregulering og ferieuger samt fri på helligdage??

Men så gør man, som man gør, når man er i tvivl om noget – GOOGLER!! Og her står så fint, at når barnet er omkring 6 måneder sover det måske igennem om natten eller kan klare sig med en amning omkring midnat og så igen klokken 6 om morgenen.

Så i aften inden jeg putter Lillebror, så vil jeg lige læse det højt for ham, bare så han ved, at eksperterne har stor tiltro til hans soveevner. Når det er gjort vil jeg velfortjent sætte mig i sofaen og spise en is (dem spiser jeg mange af) og krydse fingre for at i nat bliver bedre:-)

Lidt træt...
Lidt træt…
Vis knapper
Gem knapper