Barsel der giver mening

Det er nu godt halvanden måned siden, vi blev udskrevet og hverdagen går sin gang, som den nu bør og skal.

Storebror er atter tilbage i vuggenstuen, som han mildest talt er henrykt for. Lige nu er han så selvfølgelig syg med 40 i feber, men det klarer vi også og glæder os i stedet over, at han faktisk ikke har været syg i en længere periode.

Lillebror og jeg har efterhånden fundet en rytme for dagene og de er jo ikke så lange, for Storebror skal jo hentes i vuggeren i ordentlig tid, så vi alle har tid til at hygge os (dog er to hænder ALT for lidt med to børn og aftensmad, som også gerne skal på bordet).

Men jeg sætter overlæggeren lidt lavt, så det er absolut ikke gourmet, der står på programmet. Hvis bare vi bliver godt mætte af rimelig sund mad, har en aften uden for mange tårer og jeg ikke glemmer at hente Storebror, så er dagen anerkendt som en succes.

Jeg troede aldrig, jeg skulle sige det, men jeg nyder faktisk min barsel og synes bare, at de to drenge er så søde og lækre. Indimellem er de selvfølgelig også røvirriterede og jeg ønsker mig langt væk til en øde ø uden børn – og hvis jeg skal være helt ærlig, så føles to børn altså til tider som ret mange… Alt for mange faktisk…

Men jeg er vild med de to små rødder, som stjæler de fleste af mine timer og dagen og en stor del af min nattesøvn om natten.

For det giver mening… Det giver så meget mening at være der for dem og se hvordan de dagligt udvikler sig, hvis bare vi guider dem lidt i den rigtige retning.